Tinium

Dannebrogs- vindue

NorDan dannebrogsvindue repræsenterer et klassisk dansk vinduesdesign, der bevarer facadens traditionelle udseende. Dette sidehængte vindue åbner udad og er opdelt i fire felter, hvor de to nederste er større end de to øverste. Denne opdeling giver vinduet det karakteristiske udtryk af et dannebrogsflag.

Beskrivelse

Tinium er vinduer og døre, produceret i Danmark, efter danske forhold. Fleksible og elegante løsninger, lever op til idealerne om lys, trivsel og rene linjer, for moderne byggeri. Produkterne i Tinium, er meget mere end en byggevare, de bidrager lige så meget til interiøret, som arkitekturen.

Elegant og klassisk

TINIUM-serierne er bygget op af en indvendig trædel, en isolator i falsen på karmen, der består af et kraftigt kompositmateriale, der tilsikrer vinduets gode isoleringsværdier og er et fugtafvisende materiale i et af vinduets sårbare steder og udvendigt afsluttes karm- og rammestykkerne med en slank pulverlakeret aluminiumsprofil. Vores aluminiumsprofiler gennemløber en 9-trins behandling og kun de bedste polyesterpulvere med facadegodkendelse anvendes. Resultatet er en førsteklasses kvalitet samt en flot overfladefinish.



De indbyggede dræn i kompositmaterialet sikrer, at regnvand løber ud og ikke kommer i kontakt med trækarme og øvrige bygningsdele.