Farve på vinduer og døre
Dine vinduers og dørers farve har stor indvirkning på, hvordan et hus eller en bygning ser ud. Det kan endda give en arkitektonisk opgradering, når du vælger vindues- og dørfarve, der matcher bygningens materialer, stil og omgivelser.
Farven på dine døre og vinduer bør nøje overvejes, når du skal renovere, udbygge eller bygge nyt. Du skal både vælge farve efter husets stil og sikre, at du trives med farvevalget i mange år fremover. Det vigtigste ved valget er at skabe en relation mellem farver og materialer. Skab en helhed mellem husets ydre farver ved for eksempel at matche vinduernes farve med andre overflader som farven på taget, tagkanten, tagrenden eller soklen. Uanset hvilken farve du vælger, bør den harmonere med husets facade. Jo større kontrast der er mellem facadens farve og husets detaljer, desto mere fremhæves detaljerne. På denne måde kan du med enkle midler dæmpe eller fremhæve farven på vinduerne og dørene.
Omgivelserne omkring dit hus kan have en afgørende betydning for, hvilken farve du skal vælge, og hvor stor kontrast du bør stræbe efter mellem facadens farve og husets detaljer. Ønsker du, at dit hus naturligt skal smelte ind i den øvrige omgivelser, eller vil du have, at det skal skille sig ud fra mængden? En klassisk og sikker løsning, som mange er komfortable med, er at vælge samme farve til yderdør og vinduer. Vær dog ikke bange for at vælge forskellige farver til døre og vinduer. En livlig kontrastfarve på yderdøren giver huset karakter og bliver stadig mere almindelig både ved renovering og nybyggeri.
Overvej følgende ved farvevalg:
- Hvornår er huset bygget?
- Hvordan ser omgivelserne ud?
- Skal farven dæmpes eller fremhæves?
Billeder: Rörvikshus